Prøveforberedelse for PAU sept. 13

Kære elever

Den 29. og 30. januar skal I til danskprøve, og hvordan gør vi jer så klar til det?

Se det er spørgsmålet, og så er det jo heldigt, at jeg har svaret på det!

I 2 hele dage ”tæsker” vi tingene igennem, så alt sidder fast og bliver siddende til ugens udgang. Det kommer til at se sådan ud (det er mig med panden):

Hvordan er det så helt konkret, at vi skal forberede os?

Vi skal blive klar på / genopfriske:

• hvorfor vi analyserer tekster, film og billeder (hvad har det med jeres uddannelse
  og job at gøre, hvad kan I overhovedet bruge det til, når I er færdiguddannede?)
• hvordan vi analyserer bl.a. ved brug af analysemodeller og sund fornuft
• hvad det er, I ved eksamensbordet skal vise, at I mestrer
• hvad I har fået ud af dansklektionerne
• hvordan I griber den ukendte tekst an
• hvordan I præsenterer jeres egne tekster
• hvordan I får styr på nerverne
• hvordan selve prøven foregår bl.a. ved prøveeksaminer
• hvordan man laver en disposition
• danskfagets mange forskellige genrer
• den danskfaglige terminologi
• I får lige et foreløbigt overblik:

UKENDT TEKST	UKENDT TEKST VED PRØVEN	EGNE TEKSTER VED PRØVEN
Du har 30 minutter til at arbejde med den tekst, du har trukket Du må medbringe alle de hjælpemidler du har brug for – dog ikke PC og mobiltelefon	Du skal præsentere din analyse af teksten Husk at komme igennem de 4 analysetrin: analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering	Du skal vise tekst-bevidsthed - hvad er hhv. styrkerne og svaghederne ved dine tekster? Hvad er du blevet bedre til danskfagligt? Hvad er dine udfordringer?

I kommer til at møde genrerne:

• sange / digte
• billeder
• noveller, romanuddrag
• artikler
  samt følgende modeller:
• historiens skelet
• berettermodellen
• nyhedstrekanten
• generelle og genrespecifikke analysemodeller
• digtkomposition (rim, rytme mv.)

• Uddrag fra Maja Lucas' Jegfortællinger [Athene, 2007]:
  Han tror, jeg snart får en kæreste
  Kasper siger, at han tror, jeg snart får en kæreste.
  Jeg smiler og spørger ham, om han har nogen bestemt i tankerne.
  Han smiler og siger at nej, det er ikke noget bestemt, det er bare en fornemmelse, han har.
  Det kan ikke være mit udseende, han tænker på. Jeg er træt og har ikke været i bad. Mit fedtede hår er sat op i en hestehale. Og jeg har ikke taget bh på, jeg har min sove-T-shirt på under sweateren.
  Vi sidder på en café og drikker kaffe. Vi spiser bagels til kaffen. Der kommer jævnligt nogle ind, som skal have noget to go.
  Jeg spørger ham, om han selv snart får en.
  Han siger, at han håber det. At han længes efter det. Men at det nok ikke bliver på den her side af nytår.
  Jeg savner bare at blive rørt ved, og jeg savner en at gå i seng med. Uden at der skal være alkohol indblandet.
  Hvis jeg kunne købe mig til god sex, ville jeg gøre det.
  Udenfor begynder det så småt at sne. Der er ikke mange mennesker på gaden, det er stadig midt i arbejdstiden. Hverken Kasper eller jeg har noget, vi skal nå. Vi stirrer på en jazzmusiker, der kommer gående forbi caféens store vindue. Lidt efter går han forbi igen, smilende ud ad øjenkrogen som om han gerne vil genkendes.
  Når jeg er sammen med nogen for tiden, er det med gifte mænd. Tit nogle jeg kender i forvejen. Men det er ikke, fordi jeg går efter dem.
  Det er, fordi du er åben over for det, sagde en af mine veninder.
  Måske skal der ikke mere til, for at nogen bliver bedraget.
  Kasper spørger, om vi skal gå op til ham og drikke en kop kaffe i stedet. Han bor lige rundt om hjørnet, det er egentlig dumt at betale 30 kr. pr. kop her. Jeg spørger om, om vi ikke skal gå en tur i stedet. Bare rundt om blokken.
  Jeg lægger armen om skulderen på ham, da vi kommer ud på gaden. Det er egentlig lidt akavet, han er højere end mig. Men han tager mig om livet, og så går vi lidt sådan, inden vi giver slip på hinanden.
  NB! Novellen stammer fra s. 75-77 i bogen.

Bedstefar ta' dine tænder på

                                                            Lone Hedegaard

BEDSTEFAR TA' DINE TÆNDER PÅVejslev / Jæger (April, april)

Bedstefar tag dine tænder på
søbemadens triste tid er ude
af min arvelod opspringer glad
gulerodens lille hårde knude

Fruen i det nye silkeskørt
læner sig og knitrer mod min mave
plukker anemoner af min mund
planter dem i sine minders have

Underfulde børn med med røde hår
løber dristigt ud af byens senge
degnen går bag stærke brilleglas
i den fjerneste af alle enge

Trold i bakke er jeg ikke nu
skærer vinterskægget af min hage
fugleunger flyver op deraf
takker mig fra landets sommertage

http://www.youtube.com/watch?v=BDXeFtyZ4fg

HVA' GØR VI NU, LILLE DU?Gasolin' / Gasolin' - M. Mogensen

Jeg kom til verden på 5. sal
min far var tosset
min mor var normal
men da de kørte ham væk
sagde mo'ar til mig

Hvad gør vi nu lille du

Jeg gik i skole
i mange år
røg på fabrik
og fik mavesår
og så en dag sparked bossen
mig ud

Hvad gør man så lille du

Og tiden gik
og jeg gik med
jeg fløj af sted
fra sted til sted
og gadens løse fugle
de fløjted og sang

Hvor skal vi hen lille du

Men så en dag
gik jeg op til ministeren
og sagde
du der
få lige fødderne ned
og ta' hatten af
mand kan du ikke se
at det hele er ved at gå
fuldstændig agurk

Så hvad gør vi nu din gamle skurk

Men han
grinte bare og sagde
dig du kan sgu gå fanden i vold
så det gør vi nu lille du
ja vi gør

Romanuddrag af Anna Friis

Vi er da voksne mennesker. Kapitel 4
Han sætter knasende snespor i en lang hale efter sig, da de går på arbejde. Han går ind over Universitetsparken. Træernes grene ligner hvide, aflange pupper over ham; der drysser lidt sne ned en gang imellem og lander på hans næse i kolde, fugtige kys. Han skutter sig og stikker hænderne i lommen. For satan, han gider ikke i dag. Dagvagt og lukkevagt samme dag, som et helt liv på restauranten. Han kan allerede mærke, hvordan han ældes bare ved tanken: Hvordan det hvæser i lungerne, hvordan rygsøjlen falder og poserne under øjnene, der trækker nedad som blylodder, så hans øjeæbler fremstår våde og røde. Og når han endelig kommer hjem efter arbejde og får kæmpet sig op ad alle trapperne med sit gangstativ og stive lemmer, vil Mias hud være gennemsigtig og blålig. Hun vil se op fra sit hækletøj og sende ham et tandløst smil og udbryde – åh, så kom du, min Kristian, jeg har varmet dine hjemmesko på radiatoren til dig, de har ventet på dig i 75 år! Og Simon, gad vide om han vil være der til den tid også, eller om han er død og borte, begravet under et piletræ og et ”hvil i fred” sammen med Karina. Fy for helvede. Otte snegletimer med Jannie og Kokke-Klaes, og så kommer der ikke engang rigtig gang i restauranten før klokken seks. Der vil højst sidde en mødregruppe og drikke chai latte eller et par søvnige pensionister og spise blåbærtærte med creme fraiche. Hvilket vil betyde, at han de første timer er overladt til Jannies pludren om hendes eksamener på jura, der er de fucking sværeste på uni, og Klaes, som mest er tavs, men som en gang imellem vågner af sin pommes frites-rus og brøler til dem, at de sgu da ikke bare skal stå der. Kristian griber efter smøgerne i lommen og tænder en. Inhalerer og puster ud.
Ro på.
Det er begyndt at sne igen. Fnuggene daler lydløst ned i parken. Trafikken synes meget langt væk. Egentlig er det sgu meget flot at gå her i snevejret. Hvidt over det hele. Fascinerende. Det sneede også den aften, han mødte Mia. Han kan huske, hvordan hun blev oplyst bagfra af en gadelygte; indrammet i et gyldent lys. Snefnug dalede ned over dem og satte sig i hendes øjenvipper som små krystaller. De passede sammen i højden, som de stod der og holdt om hinanden. Mørkhårede, blege og med alvorlige, klassiske linjer. Intellektuelle kunstnertyper, ville nogen måske sige.

Læs Katrine Marie Guldagers nye roman - et uddrag

Af: Katrine Marie Guldager, 10. marts 2013

"Den ny tid"

Det var den ny tid, og den var kun lige begyndt. Det var svært at sige nøjagtig, hvor den begyndte, hvor de små oprørsblomster først piblede frem, borede sig op gennem den hårde vinterjord, lysets grænse, men de kom op, gjorde de, strakte sig dovent, søvnigt, strøg det lange, fedtede hår væk fra panden, stræbte efter lyset, en ny begyndelse, mere transcendens.
Og snart var de alle vegne, disse besynderligt udseende blomsterbørn, snart stødte man på dem hos købmanden, i bussen, til en påskefrokost med alt for meget snaps, snart havde de rystet al den kolde jord af deres nøgne kroppe, iført sig nye, flagrende gevandter, og snart indførte de nye gloser i sproget. De talte om "bevidstgørelse", "brevbomber" og "bypartisaner"; de sagde "slumstormer", "stoffri" og "strømer", de sagde "rotteræs "og "røvrende". Alle disse ord udtalte de for første gang, og selv om de var få, provoerne, oprørerne, hippierne, kunne deres vibrationer mærkes i mange, mange år efter som en rød tråd gennem det gamle samfund.

Da Lilly åbnede døren, undertrykte hun et gisp, tog den fremmede mand i sine arme og sagde:

– Min dreng, min dreng.

Hun bød ham indenfor.

I alle de år, hvor Peter havde været deprimeret, havde børnene ikke haft andre end hende.

Hun sagde:

– Mine børn.

Hun sagde:

– Jeg ved godt, at mine børn er voksne, men de har altså ikke andre end mig.

Henry kiggede ind i den stue, han sidst havde været i for et halvt år siden, men som nu forekom ham så uendelig borgerlig og gammeldags, så forbandet konform: Hvorfor var der også så mange møbler, så mange af disse radbrækkende torturinstrumenter, der ikke gjorde andet end at ødelægge kroppen og dens naturlige strøm af energi? Man kunne jo ikke komme i kontakt med sig selv, når man skulle sidde sådan – som robotter, ved borde, på stole, man blev jo fremmedgjort, gjorde man! Næ, så var det bedre, mere indlysende rigtigt, mere frisættende at gøre, som de havde gjort på det "hang-out", hvor han og Ulf for tiden overnattede: smide stole og borde ud ad vinduet, sætte ild til resterne i gården og lægge tæpper på alle gulvene, så man kunne ligge dér, rejse sig halvt op på albuerne, når en chillum gik rundt.

Han sagde fladt:

– Nå, er min lillebror ikke hjemme?

Lilly rystede på hovedet og satte forfjamsket Henry i sofaen. Hun gik ud i køkkenet for at sætte vand over til te. Du godeste, hvor havde hun ventet på, at han skulle komme: Du godeste, hvor havde hun været urolig. Hun rystede på hænderne, lagde en hånd på sit bryst: Var det virkelig rigtigt, hvad hun havde kunnet læse i avisen, at de nye hippier hadede deres forældre mere end noget andet på jorden? Var det sandt, som søde, lille Vibeke havde sagt til sin mor, fru Eilersen, at de ikke havde nogen planer om at blive voksne, nogensinde? Da hun kom tilbage til stuen, var Henry kravlet ind under spisebordet, hvor han sad og skreg.

Virkningen var kommet pludseligt, og i stedet for at opholde sig i en stue i Bredgade befandt Henry sig i et mørkt, vægtløst rum uden vægge; nogen eller noget havde et hårdt greb i hans nakke, nogen eller noget fik ham til at hvirvle af sted, falde gennem en malstrøm af ikkeeksistens. Lilly smed bakken fra sig på mahognisofabordet og styrtede over mod ham, overbevist om, at han var ved at dø. Hun lagde en hånd på hans pande, og nu befandt han sig pludselig blandt en masse blinde skabninger, gennemsigtige skabninger, skabninger, der befølte hans krop over det hele, slikkede ham på halsen med ru tunge. Før havde han skreget, nu klynkede han, han kunne ikke komme væk, undslippe de mærkelige skabninger, han krøllede sig sammen, peb som et nøgent dyr, og Lilly græd. Hun græd, fordi hendes søn havde det så forfærdeligt, og hun græd, fordi hun endelig fik lov til at sidde med ham i sine arme. Fem år senere skulle han ryste hende i sin grundvold, da hun i Politiken kunne læse, at han var blevet arresteret for ulovlig våbenbesiddelse.

Hvordan bruger du de 30 minutters forberedelse:

1. Nærlæs teksten – understreg det, du finder vigtigt

2. Start på 4 trins-processen

1. Analysen – gravearbejdet (brug danskfaglige begreber, find virkemidler mv. – gå fx ud fra historiens skelet: person- og miljøkarakteristik, tid, sted, handling og højdepunkt – du kan også bruge berettermodellen i analysen)

2. Fortolkningen – mening og budskab
3. Perspektivering – forhold det til noget, udenfor teksten
4. Vurdering – din mening om teksten

3. Lav din disposition, som kunne se sådan ud:

Disposition:

1. Præsentation af teksten – genre, titel, forfatter, årstal
2. Analyseresultater
3. Fortolkning – hvad vil teksten fortælle?
4. Hvad kan jeg som PAU  bruge teksten til?
5. Vurdering - begrundes