Fortsat casearbejde i forhold til pædagogikkens nøglebegreber

Udvalgte cases i forhold til pædagogiske nøglebegreber

CASE-ARBEJDE (læring, udvikling, identitet, opdragelse, dannelse)

Nedenfor følger 4 cases, som du skal arbejde med i forhold til et af pædagogikkens nøglebegreber.

De enkelte cases beskriver en situation / problemstilling / dilemma fra en daginstitution. Når man skal arbejde med en case, kan man tage mange forskellige ”briller” på. Her er jeres vinkel valgt for jer. I skal bruge den teori, der er koblet til det enkelte nøglebegreb.

Fremgangsmåde:

1. Nærlæs casen
2. Få styr på teorien i oplægsmaterialet
3. Forklar situationen ud fra teorien – beskriv tegn, konsekvenser
4. Beskriv handlingen på situationen – hvad bør du gøre, hvad skal du gøre, hvad må du gøre, hvad kan du gøre som pædagogisk assistent?

LÆRING

Case Michelle og LAURA Michelle, der er mor til en af børnene i børnehaven, kommer og siger, at hun synes det er et problem, at forældrene selv må bestemme hvad der skal deles ud når der er fødselsdage og afslutninger. Hendes begrundelse er, at når der bliver serveret søde sager her, får hendes søn kendskab til slik og kage og det får de ikke derhjemme. Pædagogen LAURA siger: ”Her i huset har vi den holdning: at børn og forældre i fællesskab må finde ud af hvad de vil servere, når de inviterer børnene hjem og hvad de tager med i børnehaven til fx fødselsdag. Vi vil på den mådelære børnene at forholde sig til alverdens fristelser og få et naturligt forhold til at sige til og fra”.  Mor M. siger, at det er hun ikke enig i og at hun er sikker på, at andre forældre er enige med hende. 

UDVIKLING

Case Hanna, næsten to år, og Bo, halvandet år Det er lige efter eftermiddagsmaden. Døren er åben fra stuen ud til fællesrummet og garderoben, og børnene leger selv rundt omkring. Bo har fundet en støvle i garderoben og går rundt med den på den ene fod. Han går over til reolen og finder nogle klodser frem. Hanna sidder stadig ved bordet, men er færdig og hopper nu selv ned fra den høje stol og løber ud i garderoben.  Pludselig kommer hun glædestrålende ind igen og smiler til Bo og siger: ”See døvle.” Hun sætter en støvle magen til den, Bo har, på gulvet ved siden af ham og gentager: ”See døvle.” Bo smiler til hende og strækker benet bagud for at stikke foden ned i støvlen. Hanna løber glad ud i fællesrummet igen.

IDENTITET - OPDRAGELSE - DANNELSE

Case Nikolaj, seks år Nikolaj har gået på daginstitutionen, fra han var to år gammel. Han har to ældre søskende, der også har gået der. Fra helt lille har Nikolaj altid været vild med at klæde sig ud med pynt, sløjfer, hatte, kjoler m.v. Nu er han blevet så stor, at han snart skal i skole og begynde i SFO, og han er blevet ved med at klæde sig ud. Han går således meget tit i kjole og kan ikke lide at gå i bukser. I sine lege med de andre børn kalder han sig ofte Nikolla, altså et pigenavn.  

Forældrene til de andre børn i daginstitutionen synes, at det er meget provokerende, og mener, pædagogerne må sætte en stopper for det bl.a. med den begrundelse, at Nikolaj vil blive kraftigt mobbet i skolen, hvis han bliver ved med at gå i kjole. Blandt børnene på institutionen er det ikke det store problem; de har vænnet sig til, at Nikolaj ”vil være en pige”. Pædagogerne er imidlertid bekymrede for Nikolajs udvikling, fordi de ikke mener, at han vil kunne fortsætte sin opførsel i børnehaveklassen uden at blive drillet, og at han derfor hellere gradvis må indstille sig på, at han ikke kan optræde i pigetøj i skolen.   

Institutionens leder er uenig i, at man skal ”tvinge” Nikolaj til at gå i drengetøj. Hun tager kontakt med Nikolajs mor, der er enig med hende i, at tvang ikke nytter; ligesom de er enige om, at man aktivt skal søge at dæmpe drillerier mod Nikolaj. Nikolaj får således lov til fortsat at gå i kjole i institutionen. På forespørgsel fra lederen siger moderen, at hun tror, at det kun vil skade Nikolaj, at blive henvist til psykolog, fordi han er så optaget af sin ”pigeside”.