Pecha Kucha på PAU13

Som jeg nævnte i dag er fremlæggelsesformen Pecha Kucha fortrinsvist anvendt indenfor innovations- og entreprenørskabsregi. Her drejer det sig om, at fremvise 20 objekter på 20 sekunder.
Vi bruger det på en anden måde - 20 sekunder pr. person til at præsentere det absolut vigtigste fra en given arbejdsproces.

Vil I se eksempler på Pecha Kucha præsentationer i den tiltænkte udgave - så se her: http://www.pechakucha.org/watch

Hvor meget er i spil?

Læring	Omsorg	Identitet	Relation
Inklusion	Udvikling	Dannelse	Livskvalitet
Opdragelse	Fagidentitet	Samarbejde	Observation
Socialisering	Menneskesyn	Anerkendelse	Dokumentation
Kommunikation	Ressourcetænkning	Pædagogisk refleksion

Normeringen på daginstitutionsområdet

13. maj 2014

Daginstitutioner har fået færre voksne pr. barn Siden kommunalreformen er der blevet færre voksne til at passe det enkelte barn i kommunernes daginstitutioner. Det viser KORAs undersøgelse af kommunernes personaleforbrug.

Personale og børn i kommunernes dagtilbud

Der var i 2012 færre hænder til at tage sig af lille Sofia, William og resten af børneflokken i kommunernes daginstitutioner, end der var i 2007.

En kortlægning af kommunernes personaleforbrug i perioden 2007-2012, som KORA har foretaget, viser nemlig, at personalenormeringen i kommunernes daginstitutioner i gennemsnit er faldet med ca. seks pct. siden kommunalreformen. 

- Hver voksen passer med andre ord flere børn i 2012, end de gjorde i 2007, siger seniorprojektleder i KORA, Camilla Dalsgaard.

Faldet i personalenormeringen svarer til, at der i en gennemsnitlig vuggestue med 39 børn i alderen 0-2 år var cirka 10,3 voksne til at passe børn i 2012 mod cirka 10,9 i 2007.

I en gennemsnitlig børnehave med 47 børn i alderen 3-5 år svarer faldet til, at der var cirka 7,1 voksne i 2012 mod cirka 7,5 voksne i 2007. 

Stor forskel på kommunerne

Ifølge undersøgelsen er der stor forskel fra kommune til kommune på, hvor mange børn hver enkelt pædagogisk medarbejder skal passe.

- Der er nogle forbehold at tage højde for, men selv hvis man ser bort fra yderpunkterne, er der forskelle, siger Camilla Dalsgaard.

14 kommuner havde i 2012 personalenormeringer, der lå mindst ti pct. under gennemsnittet, mens 19 kommuner havde normeringer, der lå mindst ti pct. over. 

Det svarer til, at medarbejderne i de 14 kommuner havde cirka 7,3 børn i alderen 3-5 år at holde styr på i 2012, mens deres kollegaer i de 19 kommuner kunne ”nøjes” med 6,0 børn. Det er altså mere end ét 3-5-årigt barn til forskel.

Flere uddannede pædagoger eller flere hænder?

KORA har ikke undersøgt, hvad normeringerne betyder for den pædagogiske indsats og kvaliteten i dagtilbuddet, understreger Camilla Dalsgaard.

- Men vi har fundet en tendens til, at kommuner med relativt lave personalenormeringer har flere uddannede pædagoger blandt deres personale. Det ser altså ud til, at nogle kommuner prioriterer at have mange voksne pr. barn og færre uddannede pædagoger, mens andre kommuner vælger at have færre voksne pr. barn, men til gengæld flere pædagoguddannede medarbejdere, siger Camilla Dalsgaard.   

Børnepasning er blandt de største kommunale velfærdsområder, og 85 procent af kommunernes samlede bruttodriftsudgifter på 30,3 mia. kroner til området blev i 2012 brugt på lønninger.

FAKTA

KORA har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor analyseret kommunernes personaleforbrug til børnepasning i årene 2007-2012. ”Personaleforbruget” dækker i denne forbindelse over tre ting:

1. Den såkaldte personalenormering, dvs. forholdet mellem antallet af pædagogiske medarbejdere og indskrevne børn i dagpleje og daginstitutioner
2. Andelen af pædagoger i institutionerne, dvs. personalets fordeling mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere
3. Forholdet mellem antallet af pædagogiske medarbejdere og antallet af institutionsledere.

Til denne undersøgelse, som er den første af sin art, har KORA udviklet en ny metode til at opgøre normeringer, som ser på tværs af institutionstyper og aldersgrupper. På den måde har det været muligt både at se på den gennemsnitlige udvikling over tid, og hvordan personaleforbruget varierer mellem kommunerne i 2012.

Skive Kommune
Normering:
0-2-årige: 4,14 børn
3-5-årige: 7,26 børn
Det giver en placering på 91 
i normeringsindekset,
hvor 100 er gennemsnittet.

Henvisning til nøglebegreberne i grundbøgerne

Pædagogiske nøglebegreber

Ansvar
Læring

Omsorg

Identitet

Relation

Inklusion

Udvikling
Dannelse
Motivation
Livskvalitet

Opdragelse

Fagidentitet

Samarbejde

Observation

Socialisering

Menneskesyn

Anerkendelse

Dokumentation

Kommunikation

Ressourcetænkning

Pædagogisk refleksion

Casearbejde i forhold til pædagogikkens nøglebegreber

Udvalgte cases i forhold til pædagogiske nøglebegreber

CASE-ARBEJDE

Nedenfor følger 4 cases, som du skal arbejde med i forhold til et af pædagogikkens nøglebegreber.

De enkelte cases beskriver en situation / problemstilling / dilemma fra en daginstitution. Når man skal arbejde med en case, kan man tage mange forskellige ”briller” på. Her er jeres vinkel valgt for jer. I skal bruge den teori, der er koblet til det enkelte nøglebegreb.

Fremgangsmåde:

1. Nærlæs casen
2. Få styr på teorien i oplægsmaterialet
3. Forklar situationen ud fra teorien – beskriv tegn, konsekvenser
4. Beskriv handlingen på situationen – hvad bør du gøre, hvad skal du gøre, hvad må du gøre, hvad kan du gøre som pædagogisk assistent?

OMSORG

Case Mads, to år Mads er 2 år og fire måneder. Han går i en lille institution med to stuer. En vuggestuegruppe og en børnehavegruppe. Mads har fået en lillesøster for tre måneder siden. Mads er i de seneste tre uger begyndt at slå de små børn i vuggestuen, han river dem i håret eller bider dem. Selv om personalet passer meget på, så lykkes det dem ikke at undgå overfaldene. Mads har i den samme periode grædt meget og været ked af det. Ud over at Mads har det svært, så er han en dreng der ellers er udviklingsmæssigt med. Han talte fx stort set rent som 2 årig.

RELATION

Case Olivia, seks og et halvt år Olivia er begyndt i SFO for et halvt år siden. Hun er glad for at være i SFO’en og er især meget glad for HANNE, hendes kontaktpædagog. Olivia leger godt med de andre børn, men hun kan også godt lide bare at være sammen med HANNE og sidde hos hende og snakke. HANNE føler sig ikke tæt knyttet til Olivia.

En eftermiddag sidder Olivia sammen med HANNE på legepladsen. Olivia snakker løs, og HANNE svarer en gang imellem med et ”ja” eller ”nej”. Olivia har været sammen med HANNE det meste af dagen, først sad hun sammen med hende om morgenen, så legede hun sammen med et par piger, men da HANNE begyndte at bage boller sammen med en gruppe børn, kom Olivia straks og ville være med. Den sidste time har Olivia gået rundt efter HANNE og snakket med hende og deltaget i alt, hvad HANNE laver. HANNE er begyndt at blive irriteret over, at Olivia følger efter hende. Hun rejser sig, børster noget sand af bukserne og siger i et bestemt tonefald, at nu skal Olivia lege lidt med nogle af de andre børn. HANNE foreslår, at Olivia går over i sandkassen, hvor en gruppe børn tegner figurer i sandet. Olivia tøver lidt og ser op på HANNE, men HANNE vender sig og begynder at gå. Olivia rejser sig og går over til sandkassen og spørger de andre børn, om hun må være med. Et øjeblik efter er hun i gang med at tegne i sandet.

HANNE går over til pædagogmedhjælperen i den anden ende af legepladsen. De står lidt væk fra børnene, og HANNE siger lavt, at hun bliver så irriteret på Olivia, når hun hænger på hende hele dagen. Hun trænger til at få lidt ro. Pædagogmedhjælperen nikker imødekommende, og HANNE fortsætter: ”Hvis det så bare var et af de andre børn, men Olivia er så kedelig. Vil du ikke tage hende, hvis hun kommer hen til mig igen?” Pædagogmedhjælperen svarer, at det kan hun da godt.

Et par minutter efter kommer Olivia hen til HANNE og tager hende i hånden: ”Kom HANNE, kom og se min sandfigur,” stråler Olivia glad og stolt. HANNE sender et blik til pædagogmedhjælperen, som bøjer sig ned mod Olivia og siger: ”Åhr, Olivia, må jeg ikke få lov at se din sandfigur i stedet? Jeg vil rigtig gerne se den.” Olivia ser op på HANNE og prøver at få begge de voksne med, men HANNE bliver stående, og pædagogmedhjælperen holder Olivia i hånden og begynder at gå over til sandkassen med hende, mens Olivia ser tilbage på HANNE et par gange.

ANERKENDELSE

Case Frederik, to år, og HANNE Det er frokosttid i vuggestuen. Frederik på to år har en frikadelle på sin tallerken. Den skyndte han sig at fingersnuppe da maden blev sat på bordet. Pædagog HANNE: ”Hov hov hov Frederik, du skal lige vente, og man må ikke tage med fingrene.” Frederik skynder sig at tage en bid af frikadellen. HANNE: ”Frederik brug gaflen, vil du forresten ikke også have lidt kartoffelsalat og nogen grønsager?” Frederik: ”Nej, det kan mig ik” Hanne: ”Det ved du jo slet ikke, du har jo slet ikke smagt det.” HANNE øser en lille klat op på hans tallerken. Frederik begynder at græde og skubber tallerkenen væk mens han siger :”Vil ik ha vil ik ha.” HANNE: ”Jo du skal smage, du kan jo ikke bare spise frikadeller, der skal jo også være nogle til de andre.” Frederik fortsætter med at græde. HANNE: ”Det er ikke noget at græde over, det er jo bare mad.” Hun giver ham tallerkenen tilbage. Frederik spiser resten af sin frikadelle og siger: ”Mer mad.” HANNE: ”Du skal først spise lidt kartoffelsalat, ellers får du ikke mere mad.” Frederik skubber tallerkenen på gulvet. HANNE:” Så er du vist færdig med at spise.”

LIVSKVALITET

Case Peter, syv år, og LEIF Peter på syv år er næsten lige startet i SFO. Pædagogerne opfatter ham som en kvik dreng, der er meget god til at klare sig selv. Han går som regel selv hjem fra SFO. En dag da børnene sidder og taler om, hvad der er sket i weekenden, fortæller Peter, at hans mor er kommet på hospitalet. Pædagogen LEIF spørger hvad hun fejler. Peter siger, at det ved han ikke rigtig, men hun sagde nogle meget mærkelige ting, og så kørte faderen hende ind på hospitalet sent om aftenen. Så gider Peter ikke tale mere om det. Resten af eftermiddagen sidder Peter og hænger i puderummet. Da LEIF går hen og spørger, om han vil være med til at spille computer, siger Peter pludselig alvorligt: ”Hvorfor er der nogen mennesker der bliver skøre?” LEIF spørger, hvorfor han tænker på det, men så siger Peter, at det ved han såmænd ikke – ikke for noget særligt, og at han gerne vil spille computer.

Case Sofie, tre år Sofie er lidt over tre år. Hun er begyndt i børnehave for fire måneder siden. Sofies forældre har flere gange talt med pædagogerne om, at Sofie er ked af det, og at hun hver morgen siger, at hun ikke vil i børnehave. Pædagogerne er ikke bekymrede for Sofie. De omtaler hende som et barn, der bruger tid på at observere, hvad der foregår i børnehaven. De ser også, at hun leger med et par andre børn. Det gør ikke forældrene mere trygge ved børnehaven. En dag, hvor faderen henter Sofie, sidder hun alene i garderoben. Hun har tårer i øjnene og siger, at der ikke er nogen, der vil lege med hende.

Faderen bliver vred, finder en pædagog på legepladsen og siger med høj stemme, at NU må de tage sig sammen; er de overhovedet opmærksomme på, at Sofie er ked af det, og at de må gøre noget for at hjælpe hende ind i fællesskabet med de andre børn. Pædagogen bliver overrumplet og svarer, at det måske i virkeligheden handler om, at Sofie kan mærke, at forældrene ikke bryder sig om børnehaven. Hun siger også, at børnehaven har gode erfaringer med at give børnene tid til at falde til, og at børn selv må finde ud af, hvordan de kommer med i leg og aktiviteter. Sofie overværer optrinnet mellem pædagogen og faderen.   

Dansk- og pædagogiklektioner

Lektionsplan for hold:	PAU september 13	Skole-per.:	2
Fag:	Dansk og pædagogik	Blog:	detsansendemenneske.blogspot.dk

v. Kirsten Viborg, kirsten.viborg1@skolekom.dk

Dato	Antal lekt.	Undervisningsindhold	Forberedelse / afleveringer / bemærkninger
Tema / undervisningsforløb: Det sansende menneske (fra 3.12.)
02-12-14	6	Dansk: udleverer Aminas Breve Vi arbejder med genren lommefilm og bruger http://www.storyboardthat.com som værktøj samt  http://www.lommefilm.dk/kanaler/faste-kanaler/undervisning Se evt. https://www.storyboardthat.com/portal/storyboards/kirsten-viborg/class-storyboard/test  Vi skriver præsentationer til praktiksted.
10-12-14	4	Tema: Det sansende menneske.  GRAMMATIK-. OG STAVEØVELSER
15-12-14	6	Tema: Opsamling på pædaogogik samt intro til valgfaget Specialpædagogik
16-01-14	3	Dansk: Vi arbejder med Aminas Breve
19-01-14	5	Dansk: Novelle- og artikelarbejde
20-01-14	6	Dansk: Novelle- og artikelarbejde

Valgfaget specialpædagogik i perioden 8.til 14. januar 2015.

"Lommefilm" fra PAU 13

Se her og få dig en oplevelse omkring SOSU-stv - en anerkendende skole:

https://www.youtube.com/watch?v=a1gYj3KoUhc

https://www.youtube.com/watch?v=VBxuJI-dooc

https://www.youtube.com/watch?v=hS6xgiujt_g

https://www.youtube.com/watch?v=F4C4gqvuHf4

https://www.facebook.com/l.php?u=https%3A%2F%2Fwww.youtube.com%2Fwatch%3Fv%3DuI-EqYOVsoY%26feature%3Dyoutu.be&h=hAQFq3SB8

Temaopgave: Sansefestival

I skal planlægge og afholde en sansefestival. I skal give nogle udviklingshæmmede en god oplevelse, hvor jeres faglighed er med til at gøre det til en succes.

Mål, formål mv.

3.2.3 Tema 9: Det sansende menneske

Formål
 At eleven kan planlægge og udføre leg og aktivitet, der udvikler og stimulerer sanserne
 At eleven kender til pædagogiske værktøjer, som kan bruges i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af sensomotoriske aktiviteter
 At eleven opnår bevidsthed om kostens betydning for fysisk og psykisk velvære
 At eleven er bekendt med, hvordan der arbejdes med vold og konflikthåndtering i det pædagogiske arbejde, og hvilken teori der findes på området
 At eleven med udgangspunkt i lære- og handleplanstemaet natur kan arbejde målrettet med aktiviteter
 At eleven bliver i stand til at udvikle målgruppens potentiale

Fagmål
Pædagogik 
2) Eleven har viden om den professionelles særlige ansvar for udvikling af den pædagogiske praksis dels for at kunne bidrage til dialogen inden for fagområdet, dels udvikle sin rolle som fagperson,
10) Eleven har kendskab til de væsentligste pædagogiske udfordringer ved mødet og kommunikationen med mennesker med specifikke dysfunktioner såvel fysiske, psykiske som sociale

Sprog, kommunikation og psykologi
5) Eleven har viden om, hvordan børn og voksne kan motiveres og udfordres til sproglig udvikling og kreativitet samt til at anvende forskellige udtryksformer og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler,

Sundhedsfag
2) Eleven har kendskab til seksualitet og kropslighed hos børn, unge og voksne

Kultur- og aktivitetsfag
4) Eleven har viden om og forudsætninger for ud fra de pædagogiske lære- og handleplaner samt
børnemiljøvurderinger at tilrettelægge aktiviteter og andre pædagogiske tiltag, der med vægt på den enkeltes potentialer, kulturelle baggrund og udtryksformer fremmer den enkeltes udvikling,

Bevægelse og idræt
2) Eleven kan planlægge, gennemføre og evaluere fysiske inkluderende aktiviteter, der giver alle børn, unge og voksne mulighed for at deltage og engagere sig, uanset fysiske, psykiske og sociale funktionsevne,

Varighed
7 uger inkl. prøve

Indhold
 Kost
 Leg og aktivitet
 Sanserne
 Volds- og konflikthåndtering
 Planlægning, igangsætning og evaluering af aktiviteter
 Arbejdet i gensidigt forpligtende fællesskaber
 Aktivitetsmodel
 Handle- og læreplaner
 Relationer

Metode
Eleven kommer til at arbejde ud fra teoretiske oplæg i gruppearbejder med både skriftlige og praktiske opgaver.

Evaluering
Når teamet er afsluttet, skal eleven:
 Dokumentere undervisningens indhold i en fremlæggelse og et skriftligt produkt
 I forbindelse med fremlæggelsen modtager eleven respons på den samlede præstation, her under også arbejdsprocessen