Normeringen på daginstitutionsområdet

13. maj 2014

Daginstitutioner har fået færre voksne pr. barn Siden kommunalreformen er der blevet færre voksne til at passe det enkelte barn i kommunernes daginstitutioner. Det viser KORAs undersøgelse af kommunernes personaleforbrug.

Personale og børn i kommunernes dagtilbud

Der var i 2012 færre hænder til at tage sig af lille Sofia, William og resten af børneflokken i kommunernes daginstitutioner, end der var i 2007.

En kortlægning af kommunernes personaleforbrug i perioden 2007-2012, som KORA har foretaget, viser nemlig, at personalenormeringen i kommunernes daginstitutioner i gennemsnit er faldet med ca. seks pct. siden kommunalreformen. 

- Hver voksen passer med andre ord flere børn i 2012, end de gjorde i 2007, siger seniorprojektleder i KORA, Camilla Dalsgaard.

Faldet i personalenormeringen svarer til, at der i en gennemsnitlig vuggestue med 39 børn i alderen 0-2 år var cirka 10,3 voksne til at passe børn i 2012 mod cirka 10,9 i 2007.

I en gennemsnitlig børnehave med 47 børn i alderen 3-5 år svarer faldet til, at der var cirka 7,1 voksne i 2012 mod cirka 7,5 voksne i 2007. 

Stor forskel på kommunerne

Ifølge undersøgelsen er der stor forskel fra kommune til kommune på, hvor mange børn hver enkelt pædagogisk medarbejder skal passe.

- Der er nogle forbehold at tage højde for, men selv hvis man ser bort fra yderpunkterne, er der forskelle, siger Camilla Dalsgaard.

14 kommuner havde i 2012 personalenormeringer, der lå mindst ti pct. under gennemsnittet, mens 19 kommuner havde normeringer, der lå mindst ti pct. over. 

Det svarer til, at medarbejderne i de 14 kommuner havde cirka 7,3 børn i alderen 3-5 år at holde styr på i 2012, mens deres kollegaer i de 19 kommuner kunne ”nøjes” med 6,0 børn. Det er altså mere end ét 3-5-årigt barn til forskel.

Flere uddannede pædagoger eller flere hænder?

KORA har ikke undersøgt, hvad normeringerne betyder for den pædagogiske indsats og kvaliteten i dagtilbuddet, understreger Camilla Dalsgaard.

- Men vi har fundet en tendens til, at kommuner med relativt lave personalenormeringer har flere uddannede pædagoger blandt deres personale. Det ser altså ud til, at nogle kommuner prioriterer at have mange voksne pr. barn og færre uddannede pædagoger, mens andre kommuner vælger at have færre voksne pr. barn, men til gengæld flere pædagoguddannede medarbejdere, siger Camilla Dalsgaard.   

Børnepasning er blandt de største kommunale velfærdsområder, og 85 procent af kommunernes samlede bruttodriftsudgifter på 30,3 mia. kroner til området blev i 2012 brugt på lønninger.

FAKTA

KORA har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor analyseret kommunernes personaleforbrug til børnepasning i årene 2007-2012. ”Personaleforbruget” dækker i denne forbindelse over tre ting:

1. Den såkaldte personalenormering, dvs. forholdet mellem antallet af pædagogiske medarbejdere og indskrevne børn i dagpleje og daginstitutioner
2. Andelen af pædagoger i institutionerne, dvs. personalets fordeling mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere
3. Forholdet mellem antallet af pædagogiske medarbejdere og antallet af institutionsledere.

Til denne undersøgelse, som er den første af sin art, har KORA udviklet en ny metode til at opgøre normeringer, som ser på tværs af institutionstyper og aldersgrupper. På den måde har det været muligt både at se på den gennemsnitlige udvikling over tid, og hvordan personaleforbruget varierer mellem kommunerne i 2012.

Skive Kommune
Normering:
0-2-årige: 4,14 børn
3-5-årige: 7,26 børn
Det giver en placering på 91 
i normeringsindekset,
hvor 100 er gennemsnittet.