En lille film om Kontaktstedet

Klik her for at se filmen

Præsentation af egne tekster

Præsentation af mine egne tekster

 

Titel		Titel
Genre		Genre
Styrker (vis eksempler)		Styrker (vis eksempler)
Svagheder (vis eksempler)		Svagheder (vis eksempler)
Hvad ville med fordel kunne ændres?		Hvad ville med fordel kunne ændres?
Skriveprocessen – hvordan var den?		Skriveprocessen – hvordan var den?
Hvad har jeg fået med fra dansklektionerne?		Hvad har jeg fået med fra dansklektionerne?
Hvad vil jeg fortsat skulle arbejde med?		Hvad vil jeg fortsat skulle arbejde med?
Bemærkninger		Bemærkninger

 

Kortprosa kontra novelle

Kortprosa er en skønlitterær genre (lige som eksempelvis romanen, digtet og novellen).

Kortprosa kan defineres ved bl.a. følgende forhold:

• Den er meget kort.
• Der leges ofte med læserens genre-forventninger, ved at kortprosaen først tager form af at være én bestemt genre, men derefter ændrer disse træk, så læseren bliver i tvivl.
• Der står meget mellem linjerne, og kan derfor være meget svær at forstå.
• Der anvendes ofte showing. Der bliver ikke forklaret så meget, men mennesker adfærd, rum og genstande bliver i stedet derimod beskrevet.
• Den fremstår ofte gådefuld. Den er fuld af "tomme pladser"/"sorte huller", altså ingen facitliste.
• Kortprosaen er øjebliksfikseret, dvs. der fokuseres ofte på enkelte øjeblikke eller genstande.
• Små ubetydelige og vægtløse pointer kan pludselig vendes og få stor værdi for: læserens oplevelse og tekstens pointe.
• Fortælleren kommer ofte med fortæller-kommentarer. Dette kaldes også metarefleksion. Fortællerens egne reaktioner og meninger reflekteres i teksten.
• Den har en åben indledning. Fortælleren kaster sig hovedkulds ud i et igangværende forløb.
• Slutningen er ofte uafsluttet, altså en åben slutning. Det er op til læseren frie fantasi at forestille sig historiens mulige fortsættelse.

Kortprosa: Åh så dyb

Tekst skrevet på Testrup Højskole i formiddags, hvor vi efter at have fået læst uddrag afPeer Hultbergs roman Requiem op, skulle skrive en tekst i samme stream-of-consciousness-agtige stil. Den er skrevet på 30-45 minutter.

(Desuden redigeret i slutningen af februar til Forfatterskoleansøgningen og encyklopædiprojektet. Det er den redigerede version, der nu er at finde her.)

”23 tønder land,” sagde han for sig selv, men hun vidste, at han vidste, at hun kunne høre det, for ellers havde han ikke sagt det og efter et øjeblik fortsatte han med ”i dagligstuen”, og det var da rigtigt de var i en dagligstue, men der var altså ikke 23 tønder land i den – hvad fanden var det han mente han når han sagde sådan noget, når han sagde, at ”sollyset er zebrastribet” eller ”du er en frostklar morgen” eller ”skyggerne danser om kap med virkeligheden” – godt nok var der mange potteplanter ved vinduerne, men hvorfor kunne han ikke bare sige det i stedet for hele tiden at forsøge at være så uudgrundelig, åh så dyb, at han ikke engang selv vidste hvad han sagde halvdelen af tiden, for sådan havde han ikke været, da de havde mødt hinanden, eller det havde han egentlig, men dengang havde det været charmerende, et mystisk og eksotisk strejf, der lokkede piger til og hun var en af dem, og i starten havde det været fedt, og hun var blevet forført af hans kodelyrik, selvom hun kun forstod hvad han sagde halvdelen af tiden, for det virkede ikke så vigtigt, hvad det præcis var han mente, men nu var det irriterende, og når hans og hendes venner – specielt hendes venner – var sammen med dem, nej, sammen med ham, hun var bare til pynt, og lappede hans ord om splejsede sind og øredøvende stilhed i sig, stod hun der, i baggrunden, og så på, for hun var ikke længere hans tilbeder, hans groupie, men bare en tilhører, hun var drengen og han var den nøgne kejser, men hun råbte ikke, heller ikke nu, og hvorfor råbte hun egentlig ikke, når nu han stod der og lukkede dybt vand ud af ørene – igen – i stedet for blot at se til, for det burde hun, det burde hun virkelig, men så slem var han jo heller ikke, når han ikke trådte vande, hvorfor skulle hun ellers stadig være sammen med ham, i stedet for at gå, som hun på det sidste havde tænkt mere og mere over at gøre uden at gøre det, for hun kom kun til at tænke på det, når han talte om tønder i dagligstuen og plastre på hjernehinden, og hun gjorde det nok mest for ikke at sige noget hun senere ville fortryde, for tanken fik hende til at overhøre alt hans lort, for hvis hun sagde noget, der afsluttede forholdet ville hun fortryde det eller også ville hun bare blive deprimeret en tid, eller også ville hun bare være ligeglad, og han ville måske bare fordufte fra hendes sind, som hans luftige ord gjorde det kort efter de havde forladt hans mund, eller måske ville hun blive glad, måske ville det være en befrielse, måske ville hun finde en ligesom ham, bare uden alt vrøvlet, men måske ville hun ikke, måske ville det være hendes livs fejltagelse, og hun ville aldrig finde én der nåede ham til sokkeholderne og leve et liv i ensomhed og blive gammel og grim, blive en kattekælling, som børnene nede om hjørnet var bange for, fordi hun gik og mumlede poetisk vrøvl, og det ville hun ikke.

Det jeg selv er gladest for i teksten er de små sprogforvitringer, der nærmest automatisk blev flettet ind undervejs: kodelyrik, kattekælling, dybt vand ud af ørene osv

Novelle (italiensk novella: nyhed) er en kortere episk fortælling, der normalt beskriver et enkelt handlingsforløb eller situation og ofte har en iøjnefaldende slutning. Den omhandler gerne selve vendepunktet i personernes liv (modsat fx romanen, der også kan handle om tiden før og efter), og der er typisk få personer. Desuden foregår den inden for kort tid. 

Kilde: Wikipedia

Analyse af selvbiografi

Analyse og fortolkning af selvbiografier 

Kort præsentation

Titel: 

Hvad hedder selvbiografien?
Årstal:
Hvornår er selvbiografien skrevet?

Forfatter: 

Hvem har skrevet selvbiografien?
Evt. forlag og priser:
Hvilket forlag er den udkommet på?
Har den fået nogen priser?
I så fald hvilke og hvornår?

Analyse 

Handling: 

Hvad sker der i selvbiografien?
Lav kun et resumé.

Karakteristik: 

Personkarakteristik: 

Hvilke personer optræder i selvbiografien?
Hvordan beskrives de?
Er der forskel på beskrivelsen af deres ydre og indre?
Hvordan er forholdet mellem forfatteren som den skrivende og bogens hovedperson som den handlende?

Miljøkarakteristik: 

Hvilket miljø beskrives i selvbiografien?
Er der forskel på det fysiske og det psykiske miljø?
Hvilken klasse eller hvilket samfundslag udspiller handlingen sig i?
Hvilken tid foregår selvbiografien i?

Titel: 

Hvad betyder titlen for selvbiografien?

Komposition: 

Hvordan er selvbiografien bygget op?
Er der brugt et bestemt system eller en bestemt teknik?
Er der spring i tid?
Hvornår og hvorfor?
Følger den berettermodellen?

Fortælleteknik: 

Hvordan er selvbiografien fortalt?
Er fortælleren tydelig eller skjult?
Hvem fortæller? Hvordan kommer det til udtryk?
Hvilke synsvinkler bruger fortælleren?
Hvilken fortællertype er der tale om?
Hvordan er forholdet mellem forfatter, fortæller og hovedperson?
Er fortælleren troværdig?

Sprog: 

Er der specielle karakteristika ved sproget i selvbiografien?
Bruges der billedsprog i form af sammenligninger eller metaforer?
Lægger teksten op til at blive læst på etiske eller æstetiske præmisser?

Fortolkning 

Tolkning: 

Hvad er budskabet i selvbiografien?
Hvorfor skriver forfatteren, som vedkommende gør?
Hvad vil selvbiografien os som læsere? Underholde, få os til at grine, føle spænding, harme, forargelse eller andet?

Vurdering: 

Hvordan vurderer du selvbiografien?
Hvad er godt ved den?
Hvad er ikke godt?

Perspektivering: 

I hvilken større sammenhæng kan selvbiografien indgå?
Relaterer selvbiografien til andre tekster, du har læst eller set?

Hvad nåede vi?

Pensumoversigt

Romaner:

Supernova af Anders Johansen

Tusindfryd af Martha Christensen

Aminas Breve af Jonas Bengtsson

Børnebøger:

Selvvalgt børnebog

Tegnefilm:

Den legetøjsløse stakkel af Kim Fupz Aakeson

Spillefilm:

Himlen falder

Nordvest

Submarino

Jagten

Dokumentarfilm:

Ghettodrengen

Dean - et enkeltmandsprojekt

Noveller:

Det forkerte barn af Bjarne Reuter

Cliffhanger af Jesper Wung Sung

Artikler:

Jeg drømmer om dokumentation om natten, Børn og Unge nr. 14, 2010

Indvandrerdrenge stenede grise på naturcenter, Ekstra Bladet, 21.05.2013

Digte / sange

Barndommens land af Benny Andersen, 1981

Solen er så rød mor af Harald Bergstedt, 1915

Afleveringsopgaver:

Børnebog

Børnebogsanalyse

Læserbrev

Meddigtning til Tusindfryd, Supernova og Aminas Breve

En historie for de 4-5 årige

Danskopgaver i forhold til læringsforløbene Møllehøj og Superliga – se blogs: moellehoej.blogspot.dk – kostmotionpsyke.blogspot.dk

Faglig skrivning:

I forhold til læringsforløbene Møllehøj og Superliga.

I forhold til Børnehaven Granly og Bakkehøjens SFO

Dagsorden og referatskrivning i forbindelse med jævnlige personalemøder

KV's "genretræ"

Fiktion Opdigtet				Tekster Det udvidede tekstbegreb		Non-fiktion Dokumenter
Billeder	Skønlitteratur			B I L L E D	L Y D	Sagprosa
Maleri	Lyrik	Epik	Drama			(Selv-) biografi	Artikler	Fagbøger	Dokumentar-film
Bedstefar tag dine tænder på	Digt / sang	Novelle	Teater			Men vi blev onde af Sleiman	Jeres læserbrev	Jeres grundbøger	Dean – et enkeltmands-projekt
Det er tydeligt, at du er psykisk syg	Hva´gør vi nu lille du?	Roman	Film			Rod af Janus Bakrawi	Skizofrent klarsyn		Pas på nerverne
	Bedstefar tag dine tænder på	Supernova	Submarino	T E K S T	F I L M
		Aminas Breve	Jagten

Prosa er opdigtede eller ikke-opdigtede talte og skrevne tekster, der ikke er bundet til metriske regler. Med denne definition markeres, at prosa betyder stort set alt, der er skrevet og talt, undtagen poesi(digte).

Prosa er således et genrebegreb, der rummer tekster som dronningens nytårstale, romaner, noveller, eventyr, dramaer, nyhedsudsendelser i tv, essays, annonce-kataloger osv. 
Knækprosa er et digt, der er ombrudt i verslinjer. Indholdet er ofte episk og anekdotisk, mens sproget er lettilgængeligt og minder mere om sproget i prosa og noveller end i traditionel lyrik. Knækprosa rummer sjældent rim og fast rytme (Versemål), og er også ofte kendetegnet ved en mangelfuld eller slet ingen tegnsætning.
Epik (eller episk digtning) betegner skønlitteratur, der er "fortællende", dvs. skildrer et handlingsforløb, modsat fx lyrikken, der primært skildrer stemninger og følelser, og dramatikken, der ikke er litterær, men begivenhedsmættet og teatralsk.
Lyrik kommer fra græsk ”lyra”, strengeinstrumentet ”lyre”. Lyrik akkompagneres gerne af musik og skildrer følelser og sanseindtryk, øjebliksstemninger. Lyrik er digtekunst, en litterær form. Den er ofte på vers. Lyrik besynger, mens andre vers som heltekvad, lærestykker, epos og fabler fortæller. De fleste digte er på vers og med gennemtænkt form og mønster i tryk og rim. Sproget afviger ofte fra normalsproget i både form og ordstilling. Digte kan være svære at sætte i bås, da nogle digtere gør alt for at bryde alle former og vedtægter.

Drama er en kunstart, der på et teater eller via en skærm fortæller en historie gennem skuespillernes handlinger, bevægelser, kropssprog og tale.

Ordets oprindelse er græsk og betyder 'at handle'. Det refererer til teaterkunsten eller den dramatiske kunst, som den kunst, der opleves gennem begivenheder, der udspiller sig mellem de handlende personers modsatrettede hensigter og dermed handlinger.

Kilde: Wikipedia

Karl og Bent

Analyse af børnebøger

Analyse og fortolkning af børnebøger 

Kort præsentation 

Titel:
Hvad hedder bogen?
Type: 
Hvilken slags børnebog er det? (genre)
Årstal: 
Hvornår er bogen skrevet?
Forfatter og evt. illustrator:
Hvem har skrevet bogen?
Hvem har tegnet illustrationerne? (Kun ved billedbøger)
Alderstrin:
Hvilket alderstrin retter bogen sig mod?
Hvem kan have glæde af at læse den? – Eller at få den læst højt.

Analyse 

Hvad sker der i bogen? 
Lav kun et resumé.
Tema: 
Hvilket tema kredser børnebogen om?
Karakteristik: 
Personkarakteristik:
Hvilke personer optræder i bogen?
Hvordan beskrives de?
Er der forskel på beskrivelsen af deres ydre og indre?
Miljøkarakteristik:
Hvilket miljø beskrives i bogen?
Er der forskel på det fysiske og det psykiske miljø?
Hvilken klasse eller hvilket samfundslag udspiller handlingen sig i?
Hvilken tid foregår bogen i?
Titel: 
Hvad betyder titlen for bogen?
Komposition: 
Hvordan er handlingen i bogen bygget op?
Er der brugt et bestemt system eller en bestemt teknik?
Er der spring i tid?
Hvornår og hvorfor?
Følger den berettermodellen?
Fortælleteknik: 
Hvordan er bogen fortalt?
Er fortælleren tydelig eller skjult?
Hvem fortæller?
Hvordan kommer det til udtryk?
Hvilke synsvinkler bruger fortælleren?
Hvilken fortællertype er der tale om?
Illustrationer: 
Hvordan er bogen illustreret? (Fotografier eller tegninger?
Hvilken slags tegninger?)
Hvordan er farverne i bogen?
Er der mange detaljer på illustrationerne?
Hvordan spiller illustrationer og tekst sammen?
Sprog: 
Hvordan er sproget i bogen?
Er det tidssvarende?
Passer det til aldersgruppen?
Er der rim eller andre virkemidler?
Barnesyn 
Hvilket barnesyn kommer til udtryk i bogen?

Fortolkning / Tolkning: 

Hvad er budskabet i bogen?
Hvad vil bogen os som læsere?
Gøre os kloge?
Fortælle en god historie?
Eller noget tredje…
Hvordan gør den det, den skal?
Vurdering:
Hvordan vurderer du bogen?
Hvad er godt ved det?
Hvad er ikke godt?
Fortællesituation: 
Hvordan skal bogen bruges?
I hvilken pædagogisk situation vil du bruge den og hvordan?
Perspektivering: 
I hvilken større sammenhæng kan bogen indgå?
Relaterer bogen til andre tekster, du har læst

Om digte

Litterære genrer

Tekster, der tilhører den litterære genre eller fiktionsgenren, som vi også kalder den, er kendetegnet ved at skabe en verden, der ikke nødvendigvis eksisterer i virkeligheden, men som på den anden side ofte fortæller om begivenheder og konflikter mellem mennesker, der godt kunne have fundet sted. Den litterære genre inddeler man typisk i de tre såkaldte storgenrer: Epik, lyrik og drama.

Epik: Episke tekster er traditionelt kendetegnet ved at have en handling, der kredser om en eller flere konflikter, er fortalt af en fortæller og benytter et såkaldt prosasprog, som kommer tæt på normalsproget. Romanen er den mest omfattende af de episke tekster. Den dækker traditionelt over et langt hændelsesforløb med flere handlingstråde og inddrager ofte mange personer i fortællingen. Heroverfor præsenterer novellen os typisk kun for en enkelt begivenhed  eller et begrænset tidsrum i et menneskes liv, der så til gengæld ofte har karakter af en afgørende begivenhed eller et vendepunkt.

• Roman
• Novelle
• Kortprosa
• Eventyr
• Fabel
• Myte
• Sagn
• Saga
• Folkevise

Lyrik: I modsætning til den episke genre er lyrikken kendetegnet ved sit fokus på stemningsbeskrivelser og følelser. Her er det ikke handling, der er det centrale, men tværtimod er der ofte tale om fravær af handling, og det er i stedet et bestemt øjeblik eller en bestemt stemning, der er i centrum. Sproget i lyrikken er karakteriseret ved at være forskelligt fra normalsproget. Det er præget af sproglige billeder og figurer og usædvanlige ordsammenstillinger og kan have en bunden form med strofer, rim og rytme, der er med til at skabe den lyriske stemning.

• Digt
• Salme
• Sang

Drama: Et drama er kendetegnet ved at skulle opføres på en teaterscene, og i stedet for at blive fortalt, bliver handlingen vist på scenen af skuespillere, og virkemidlerne i dramaet er ikke blot dialogen, men også scenografien, kostumerne og skuespillernes kropssprog. Dramaet kredser som regel om en enkelt konflikt, der skal overvindes i løbet at den begrænsede tid stykket varer. Under genren drama kan man tilføje spillefilm og tv-serier, fordi de har mange mange af dramaets genretræk. Film og tv-serier har imidlertid også meget til fælles med romanen, fordi de netop har frigjort sig fra teatrets lille scene, hvor alt skal foregå, og er i stand til at lave handlingsforløb på tværs af tid og rum på en måde, som svarer til hvad romanen kan.

• Tragedie
• Komedie
• Naturalistisk teater

Fortællertyper

Det vigtigste element i epik: Fortælleren

Posted by danskundervisning in Analyse, Epik, Fortællertyper, Skønlitteratur og fiktion. 

Al epik tilhører, som I ved, en fortællende genre. Derfor er der i epik også altid en fortæller, der fremstår som formidler af handlingsforløbet til læseren.

Fortælleren kan inddeles i to overordnede kategorier:

A) 1. personsfortæller (jeg-fortæller)

Refererer til sig selv som ”jeg” og er én af hovedpersonerne. Han/hun fortæller hvad han/hun ved og tænker. Læseren kommer derfor ofte til at kende fortælleren godt og vil muligvis også sympatisere med ham/hende. 1. personsfortællinger er ofte spændende, overbevisende og medrivende.

Eks. Jeg gik en lang tur i de smukke skove.

B) 3. persons-fortæller

Referer til personerne i fortællingen som ”han”, ”hun”, eller ”de” og deltager ikke selv i handlingen. 3. personsfortælleren er – oftest – som en flue på væggen.

Eks. Hun gik en lang tur i de smukke skove.

OBS:

Til 3. personsfortælleren findes der 3 underkategorier, hvor synsvinklerne er forskellige:

1. 1. Observerende fortæller:

   Hvis der er tale om en observerende eller objektiv fortæller, er synsvinklen ydre. Alt er set udefra. Denne fortæller går ikke ind i tanker og følelser. Den beskriver kun, hvordan tingene ser ud. Alt er set udefra. Neutralt. Den observerende fortæller er ikke altid god til skønlitteratur, da den kun beretter, hvad der sker – som et skjult kamera. Der er ingen følelser eller tanker. Kun ren beskrivelse og dialoger. Fortælleren har ikke adgang til tekstens personers tanker og følelser. Fortælleren kan sammenlignes med et skjult kamera, der blot registrerer, hvad der sker.
   Ingen viden om personernes indre liv

   2. Alvidende fortæller:

   Denne fortæller har det fulde overblik over historien og råder over det, man kalder enalvidende synsvinkel. Fortælleren kan gå ind og ud af flere personers tanker og følelsesliv, kender deres fortid og sågar ofte deres fremtid. Den alvidende fortæller ved, hvad der foregår mange steder på én gang og kan desuden kommentere handlingen (forfatterkommentar) og henvende sig direkte til læseren.
   Total viden om personernes indre liv (fordi der er adgang til alle personernes tanker og der kan fortælles ud fra fleres synsvinkler)

   3. Personalfortæller:

   Hvis der er tale om en personalfortæller/personbunden fortæller, ligger synsvinklen hos en af de vigtige personer i fortællingen. Vi får vedkommendes tanker, og det er fortalt sådan, som han eller hun ser tingene. Synsvinklen er således begrænset til personen, og dermed også hovedsagelig indre, men ofte forbundet med et ydre syn på handlingen.
   Begrænset viden om personernes indre liv (fordi der netop kun fortælles ud fra én persons synsvinkel)

Eksempler

1. personsfortælling:

Jeg trådte ind i lokalet. Alle stirrede de på mig. Jeg følte, hvordan sveden langsomt begyndte at pible frem på min ryg og min pande. Mine armhuler var i brand og sveden var den eneste mulige lindring. Jeg følte mig gennemblødt, beskidt og ildelugtende, og allerede nu begyndte ydmygelsen at trænge sig på. Jeg fornemmede, hvordan alle i lokalet stirrede på mig. De lignede små modbydelige væsner, der kun ville mig ondt. Det var som om alle deres små stikkende øjne bare hungrede efter min ydmygelse. På forreste række satte folk sig ekstra godt tilrette i stolene – som om de nu skulle nyde mit nederlag fra første parket. Pludselig følte jeg, at al luften blev suget ud – og alle befandt vi os i et rum uden for tid og sted.

– Alt fortælles fra jegpersonens synsvinkel. Der er derfor et indre syn, men også et ydre syn på handlingen. Det hele er dog bundet til jegpersonen, og der er derfor begrænset viden.

3. personfortælling:

Observerende fortæller:

Marianne trådte ind i lokalet. Hun kiggede rundt på alle sine medstuderende og kløede sig i håret. Man kunne se sveden samle sig i dråber på hendes pande. Der var ingen reaktion fra dem. Intet. Ingen gjorde noget. Alle sad de musestille og stirrede på hende med længselsfulde øjne. Nogle få stykker på forreste række rykkede lidt rundt på stolen og lænede sig ekstra godt tilbage. De gjorde sig magelige. Lokalet var højspændt af forventningen om, at noget forfærdeligt skulle ske. Og pludselig var det, som om al luften i lokalet blev suget ud – og alle befandt sig uden for tid og sted.

– Her er der ingen beskrivelse af tanker eller indre liv. Det er ren observation. Effekten er ofte meget kølig og distanceret. Der er derfor kun ydre synsvinkel. Der er derfor også, hvad vi kan kalde ingen viden.

Alvidende fortæller:

Marianne trådte ind i lokalet. Hun kunne godt mærke, hvordan hun begyndte at svede. Alt begyndte at svimle for hende. Hele situationen mindede om hendes første dag i skolegården, hvor hun tissede i bukserne af rædsel, da børnene stimlede omkring hende og begyndte at spytte. De stirrer på mig, tænkte hun. De stirrer på mig som onde små væsner, der ønsker, at noget dårligt skal ske. Og det var rigtigt. De havde ondskab i blikket. Der var en næsten liderlig længsel efter, at det hele skulle gå galt; at hun nu skulle bryde sammen, ødelægge sig selv og ydmyge sig selv foran dem alle. Det skulle blive godt, tænkte de alle. Flere godtede sig over, at de havde placeret sig forrest i lokalet. Den bedste plads til den kommende forestilling. Det skulle blive rigtig, rigtig godt. Pludselig var det var som om, al luften blev suget ud ad lokalet – og alle befandt de sig uden for tid og sted.

– Her bliver læseren indviet i både Mariannes og tilskuernes tanker, dvs. der er indre synsvinkel fra to forskellige parter (”Alt begyndte at svimle for hende” og ”Det skulle blive godt, tænkte de”). Desuden beskrives alt også fra en ydre synsvinkel. Fortælleren har ubegrænset adgang til alt. Her kan vi derfor tale om total viden.

Personalfortæller/personbunden:

Marianne trådte ind i lokalet. Hun kunne godt mærke, hvordan hun begyndte at svede. Alt begyndte at svimle. De stirrer på mig, tænkte hun. De stirrer på mig som onde små væsner, der ønsker, at noget dårligt skal ske. Det var som om, de havde ondskab i deres blikke. Hun følte, de ønskede, at noget skulle gå helt galt; at hun skulle bryde sammen, ødelægge sig selv og ydmyge sig selv foran dem alle. Hun bemærkede, hvordan flere af de stirrende væsner nærmest godtede sig på de forreste rækker. De føler sikkert, at de har første parket til forestillingen, tænkte hun. Pludselig var det som om, al luften i lokalet forsvandt – og alle befandt de sig uden for tid og sted.

– Her er der en del viden, men den er begrænset, fordi der kun er adgang til Mariannes tanker. Der er her, som ved den alvidende fortæller, både indre syn (Mariannes tanker) og ydre syn (det som sker omkring Marianne), men fordi der er tale om en personbunden fortæller (til Marianne), er der begrænset viden.

Til alle fortællertyper – den upålidelige fortæller:

Begge overordnede fortællertyper kan være mere eller mindre troværdige eller pålidelige. Hvis vi oplever, at fortælleren forsøger at bilde os noget ind, skjuler vigtige informationer for os, eller fornægter sider af sig selv, således at fremstillingen bliver mangelfuld eller skæv, siger man, at der er tale en upålidelig fortæller. Det helt centrale i fortællinger med en upålidelig fortæller er netop at opdage fortællerens upålidelighed, fordi det ofte stiller historien i et helt andet lys.