tirsdag den 27. januar 2015

Præsentation af egne tekster


Præsentation af mine egne tekster

 

Titel
 
Titel
 
Genre
 
 
Genre
 
Styrker (vis eksempler)
 
 
 
Styrker (vis eksempler)
 
Svagheder (vis eksempler)
 
 
 
Svagheder (vis eksempler)
 
Hvad ville med fordel kunne ændres?
 
 
Hvad ville med fordel kunne ændres?
 
Skriveprocessen – hvordan var den?
 
 
Skriveprocessen – hvordan var den?
 
Hvad har jeg fået med fra dansklektionerne?
 
 
Hvad har jeg fået med fra dansklektionerne?
 
Hvad vil jeg fortsat skulle arbejde med?
 
 
Hvad vil jeg fortsat skulle arbejde med?
 
Bemærkninger
 
 
 
Bemærkninger
 

 

Kortprosa kontra novelle

Kortprosa er en skønlitterær genre (lige som eksempelvis romanendigtet og novellen).
Kortprosa kan defineres ved bl.a. følgende forhold:
  • Den er meget kort.
  • Der leges ofte med læserens genre-forventninger, ved at kortprosaen først tager form af at være én bestemt genre, men derefter ændrer disse træk, så læseren bliver i tvivl.
  • Der står meget mellem linjerne, og kan derfor være meget svær at forstå.
  • Der anvendes ofte showing. Der bliver ikke forklaret så meget, men mennesker adfærd, rum og genstande bliver i stedet derimod beskrevet.
  • Den fremstår ofte gådefuld. Den er fuld af "tomme pladser"/"sorte huller", altså ingen facitliste.
  • Kortprosaen er øjebliksfikseret, dvs. der fokuseres ofte på enkelte øjeblikke eller genstande.
  • Små ubetydelige og vægtløse pointer kan pludselig vendes og få stor værdi for: læserens oplevelse og tekstens pointe.
  • Fortælleren kommer ofte med fortæller-kommentarer. Dette kaldes også metarefleksion. Fortællerens egne reaktioner og meninger reflekteres i teksten.
  • Den har en åben indledning. Fortælleren kaster sig hovedkulds ud i et igangværende forløb.
  • Slutningen er ofte uafsluttet, altså en åben slutning. Det er op til læseren frie fantasi at forestille sig historiens mulige fortsættelse.

Kortprosa: Åh så dyb

Tekst skrevet på Testrup Højskole i formiddags, hvor vi efter at have fået læst uddrag afPeer Hultbergs roman Requiem op, skulle skrive en tekst i samme stream-of-consciousness-agtige stil. Den er skrevet på 30-45 minutter.
(Desuden redigeret i slutningen af februar til Forfatterskoleansøgningen og encyklopædiprojektet. Det er den redigerede version, der nu er at finde her.)
”23 tønder land,” sagde han for sig selv, men hun vidste, at han vidste, at hun kunne høre det, for ellers havde han ikke sagt det og efter et øjeblik fortsatte han med ”i dagligstuen”, og det var da rigtigt de var i en dagligstue, men der var altså ikke 23 tønder land i den – hvad fanden var det han mente han når han sagde sådan noget, når han sagde, at ”sollyset er zebrastribet” eller ”du er en frostklar morgen” eller ”skyggerne danser om kap med virkeligheden” – godt nok var der mange potteplanter ved vinduerne, men hvorfor kunne han ikke bare sige det i stedet for hele tiden at forsøge at være så uudgrundelig, åh så dyb, at han ikke engang selv vidste hvad han sagde halvdelen af tiden, for sådan havde han ikke været, da de havde mødt hinanden, eller det havde han egentlig, men dengang havde det været charmerende, et mystisk og eksotisk strejf, der lokkede piger til og hun var en af dem, og i starten havde det været fedt, og hun var blevet forført af hans kodelyrik, selvom hun kun forstod hvad han sagde halvdelen af tiden, for det virkede ikke så vigtigt, hvad det præcis var han mente, men nu var det irriterende, og når hans og hendes venner – specielt hendes venner – var sammen med dem, nej, sammen med ham, hun var bare til pynt, og lappede hans ord om splejsede sind og øredøvende stilhed i sig, stod hun der, i baggrunden, og så på, for hun var ikke længere hans tilbeder, hans groupie, men bare en tilhører, hun var drengen og han var den nøgne kejser, men hun råbte ikke, heller ikke nu, og hvorfor råbte hun egentlig ikke, når nu han stod der og lukkede dybt vand ud af ørene – igen – i stedet for blot at se til, for det burde hun, det burde hun virkelig, men så slem var han jo heller ikke, når han ikke trådte vande, hvorfor skulle hun ellers stadig være sammen med ham, i stedet for at gå, som hun på det sidste havde tænkt mere og mere over at gøre uden at gøre det, for hun kom kun til at tænke på det, når han talte om tønder i dagligstuen og plastre på hjernehinden, og hun gjorde det nok mest for ikke at sige noget hun senere ville fortryde, for tanken fik hende til at overhøre alt hans lort, for hvis hun sagde noget, der afsluttede forholdet ville hun fortryde det eller også ville hun bare blive deprimeret en tid, eller også ville hun bare være ligeglad, og han ville måske bare fordufte fra hendes sind, som hans luftige ord gjorde det kort efter de havde forladt hans mund, eller måske ville hun blive glad, måske ville det være en befrielse, måske ville hun finde en ligesom ham, bare uden alt vrøvlet, men måske ville hun ikke, måske ville det være hendes livs fejltagelse, og hun ville aldrig finde én der nåede ham til sokkeholderne og leve et liv i ensomhed og blive gammel og grim, blive en kattekælling, som børnene nede om hjørnet var bange for, fordi hun gik og mumlede poetisk vrøvl, og det ville hun ikke.
Det jeg selv er gladest for i teksten er de små sprogforvitringer, der nærmest automatisk blev flettet ind undervejs: kodelyrikkattekællingdybt vand ud af ørene osv
Novelle (italiensk novellanyhed) er en kortere episk fortælling, der normalt beskriver et enkelt handlingsforløb eller situation og ofte har en iøjnefaldende slutning. Den omhandler gerne selve vendepunktet i personernes liv (modsat fx romanen, der også kan handle om tiden før og efter), og der er typisk få personer. Desuden foregår den inden for kort tid. 
Kilde: Wikipedia

Analyse af selvbiografi

Analyse og fortolkning af selvbiografier 

Kort præsentation

Titel: 

Hvad hedder selvbiografien?
Årstal:
Hvornår er selvbiografien skrevet?

Forfatter: 

Hvem har skrevet selvbiografien?
Evt. forlag og priser:
Hvilket forlag er den udkommet på?
Har den fået nogen priser?
I så fald hvilke og hvornår?

Analyse 

Handling: 

Hvad sker der i selvbiografien?
Lav kun et resumé.

Karakteristik: 

Personkarakteristik: 

Hvilke personer optræder i selvbiografien?
Hvordan beskrives de?
Er der forskel på beskrivelsen af deres ydre og indre?
Hvordan er forholdet mellem forfatteren som den skrivende og bogens hovedperson som den handlende?

Miljøkarakteristik: 

Hvilket miljø beskrives i selvbiografien?
Er der forskel på det fysiske og det psykiske miljø?
Hvilken klasse eller hvilket samfundslag udspiller handlingen sig i?
Hvilken tid foregår selvbiografien i?

Titel: 

Hvad betyder titlen for selvbiografien?

Komposition: 

Hvordan er selvbiografien bygget op?
Er der brugt et bestemt system eller en bestemt teknik?
Er der spring i tid?
Hvornår og hvorfor?
Følger den berettermodellen?

Fortælleteknik: 

Hvordan er selvbiografien fortalt?
Er fortælleren tydelig eller skjult?
Hvem fortæller? Hvordan kommer det til udtryk?
Hvilke synsvinkler bruger fortælleren?
Hvilken fortællertype er der tale om?
Hvordan er forholdet mellem forfatter, fortæller og hovedperson?
Er fortælleren troværdig?

Sprog: 

Er der specielle karakteristika ved sproget i selvbiografien?
Bruges der billedsprog i form af sammenligninger eller metaforer?
Lægger teksten op til at blive læst på etiske eller æstetiske præmisser?

Fortolkning 

Tolkning: 

Hvad er budskabet i selvbiografien?
Hvorfor skriver forfatteren, som vedkommende gør?
Hvad vil selvbiografien os som læsere? Underholde, få os til at grine, føle spænding, harme, forargelse eller andet?

Vurdering: 

Hvordan vurderer du selvbiografien?
Hvad er godt ved den?
Hvad er ikke godt?

Perspektivering: 

I hvilken større sammenhæng kan selvbiografien indgå?
Relaterer selvbiografien til andre tekster, du har læst eller set?

Hvad nåede vi?

Pensumoversigt

Romaner:
Supernova af Anders Johansen
Tusindfryd af Martha Christensen
Aminas Breve af Jonas Bengtsson

Børnebøger:
Selvvalgt børnebog

Tegnefilm:
Den legetøjsløse stakkel af Kim Fupz Aakeson

Spillefilm:
Himlen falder
Nordvest
Submarino
Jagten

Dokumentarfilm:
Ghettodrengen
Dean - et enkeltmandsprojekt

Noveller:
Det forkerte barn af Bjarne Reuter
Cliffhanger af Jesper Wung Sung

Artikler:
Jeg drømmer om dokumentation om natten, Børn og Unge nr. 14, 2010
Indvandrerdrenge stenede grise på naturcenter, Ekstra Bladet, 21.05.2013

Digte / sange
Barndommens land af Benny Andersen, 1981
Solen er så rød mor af Harald Bergstedt, 1915

Afleveringsopgaver:
Børnebog
Børnebogsanalyse
Læserbrev
Meddigtning til Tusindfryd, Supernova og Aminas Breve
En historie for de 4-5 årige
Danskopgaver i forhold til læringsforløbene Møllehøj og Superliga – se blogs: moellehoej.blogspot.dk – kostmotionpsyke.blogspot.dk

Faglig skrivning:
I forhold til læringsforløbene Møllehøj og Superliga.
I forhold til Børnehaven Granly og Bakkehøjens SFO
Dagsorden og referatskrivning i forbindelse med jævnlige personalemøder


KV's "genretræ"


Fiktion
Opdigtet


Tekster
Det udvidede
tekstbegreb

Non-fiktion
Dokumenter


Billeder
Skønlitteratur
B
I
L
L
E
D

L
Y
D






Sagprosa
Maleri
Lyrik
Epik
Drama
(Selv-)
biografi
Artikler
Fagbøger
Dokumentar-film
Bedstefar tag dine tænder på
Digt / sang
Novelle
Teater



Men vi blev onde af Sleiman


Jeres læserbrev
Jeres grundbøger
Dean – et enkeltmands-projekt
Det er tydeligt, at du er psykisk syg
Hva´gør vi nu lille du?
Roman
Film
Rod af Janus Bakrawi
Skizofrent klarsyn

Pas på nerverne

Bedstefar tag dine tænder på

Supernova
Submarino
T
E
K
S
T
F
I
L
M






Aminas Breve


Jagten




Prosa er opdigtede eller ikke-opdigtede talte og skrevne tekster, der ikke er bundet til metriske regler. Med denne definition markeres, at prosa betyder stort set alt, der er skrevet og talt, undtagen poesi(digte).
Prosa er således et genrebegreb, der rummer tekster som dronningens nytårstale, romaner, noveller, eventyr, dramaer, nyhedsudsendelser i tv, essays, annonce-kataloger osv. 
Knækprosa er et digt, der er ombrudt i verslinjer. Indholdet er ofte episk og anekdotisk, mens sproget er lettilgængeligt og minder mere om sproget i prosa og noveller end i traditionel lyrik. Knækprosa rummer sjældent rim og fast rytme (Versemål), og er også ofte kendetegnet ved en mangelfuld eller slet ingen tegnsætning.
Epik (eller episk digtning) betegner skønlitteratur, der er "fortællende", dvs. skildrer et handlingsforløb, modsat fx lyrikken, der primært skildrer stemninger og følelser, og dramatikken, der ikke er litterær, men begivenhedsmættet og teatralsk.
Lyrik kommer fra græsk ”lyra”, strengeinstrumentet ”lyre”. Lyrik akkompagneres gerne af musik og skildrer følelser og sanseindtryk, øjebliksstemninger. Lyrik er digtekunst, en litterær form. Den er ofte på vers. Lyrik besynger, mens andre vers som heltekvad, lærestykker, epos og fabler fortæller. De fleste digte er på vers og med gennemtænkt form og mønster i tryk og rim. Sproget afviger ofte fra normalsproget i både form og ordstilling. Digte kan være svære at sætte i bås, da nogle digtere gør alt for at bryde alle former og vedtægter.
Drama er en kunstart, der på et teater eller via en skærm fortæller en historie gennem skuespillernes handlinger, bevægelser, kropssprog og tale.
Ordets oprindelse er græsk og betyder 'at handle'. Det refererer til teaterkunsten eller den dramatiske kunst, som den kunst, der opleves gennem begivenheder, der udspiller sig mellem de handlende personers modsatrettede hensigter og dermed handlinger.
Kilde: Wikipedia